155. The Beatles i Indien (2.del). Med Andreas Smedegaard og Nikolaj Muldkjær
Elsker The Beatles - A podcast by Elsker The Beatles

Categories:
Anden del af Elsker The Beatles odysse til Indien starter hvor første del slap. Vi er nået til februar 1968 og vores helte er draget til Indien for at fordybe sig mediation, Maharishi og for nogens vekommende, musik. I episoden tager vi til The Ashram med gruppen og deres følge. Med nysgerrigheden som guide kommer vi rundt om og ned i, hvad der egentlig foregik i Indien. Hvordan tog de enkelte medlemmer af The Beatles imod meditationen og hvordan påvirkede opholdet deres indbyrdes relationer? Hvem tog hjem først, hvorfor tog de hjem – og var der virkelig Baked Beans i Ringos kuffert? Og havde Maharishi gang i mere end meditation? Andreas Smedegaard er podcastens version af en guru i denne dobbelt-episode, for han er dybt inde i sit stof. Der falder mange interessante facts, observationer og analyse af når Andreas er ved mikrofonen. Sådan er det heldigvis altid når han er med i podcasten. Nikolaj er ”Elsker The Beatles” medrejsende i 1968, og kommer til bordet med stor viden, entusiasme og musikalsk nysgerrighed der udfordrer vores fælles guru. Nikolaj har ofte de skæve spørgsmål, men samtidig også en dejlig ”grounded” tilgang til tingene. Iøvrigt: Røgelsespinde, indisk mad og skumring er en skøn cocktail! Og så i det her selskab!